Min barndoms jul
 

Når jeg skal fortælle om julen før i tiden, kan jeg begynde med, at fortælle om søndagen før jul i 1923, da var jeg henne hos naboen, at køre havre ind. Det var en meget våd efterår dette år. Jeg er født på landet. Der var mange forberedelser før jul, der skulle køres roer ind, skæres hakkelse til hestene, kornet skulle tærskes og så skulle det til møllen for at få det malet til grutning.

Man slagtede tit et får i november og lidt før jul blev grisen slagtet. Slagteren kom fra morgenen af, og det tog hele dagen at gøre grisen færdig til at komme i saltkarret og få pølserne lavet. Der blev lavet tre slags foruden blodpølser. Blodpølserne blev lagt i gruekedlen sammen med en visk rughalm.

Der var mange skikke til jul, fuglene fik deres neg og dyrene fik lidt ekstra foder, køerne fik hver et havreneg oven i det sædvanlige foder. Jeg kom ud at tjene som 12 årig og har derfor oplevet julen på mange måder. Et sted jeg tjente, bryggede konen selv øl, og det var hun god til. På stedet fik vi kogt øl med sur fløde i til frokost juleaftensdag. Min morbror havde også tjent der, han fortalte engang, hun havde brygget øl og da det stod til gæring druknede dverghanen i øllet, det blev en drøj tønde øl, sagde min morbror.

Julen formede sig forskelligt i hjemmene. Min far var gift to gange, og vi var mange børn hjemme. Juleaftensdag fik vi mælkegrød kl. 12 og så fik vi suppe om aftenen, der var ikke noget der hed mandelgaver dengang. Når vi havde spist blev juletræet tændt, og så var det først vi børn måtte se julen. Efter at vi havde sunget salmer fik vi en julegave hver. I 1922 fik jeg en lille æske farvekridt, det var jo ikke store ting, men vi var glade og tilfredse. Derefter fik vi pebernødder og siden kaffe. Juledagene gik med kirkegang og besøg hos familie og naboer. Arbejdet lå jo stille i julen, det varede til efter hellig tre konger.

Glædelig jul

Viggo Nielsen
Højby